Motorola 680x0-processorserien har været anvendt i personlige computere og arbejdsstationer siden midt-80'erne. Debian kører pt. på 68020-, 68030-, 68040- og 68060-processorene.
Bemærk at en hukommelseshåndteringsenhed (MMU) er krævet; dette udelukker "EC"-varianterne af disse processorer. Flydende komma-emulering er tilgængelig, men det virker dog ikke på nogle Mac-modeller på grund af fejl i nogle udgaver af 68LC040-processoren (68LC040-processorer i andre underarkitekturer virker fint, kun Macintosh'er lader til at være blevet leveret med den defekte 68LC040-processor).
Debians m68k-tilpasning blev udgivet officielt første gang med Debian 2.0 (hamm).
De aktuelle Debian-udgaver understøtter Atari, Amiga, VMEbus og nogle Macintosh-systemer.
Vi har altid brug for hjælp, og den er altid velkommen! Det ville være specielt rart med kerner og boot-images som understøtter andre tilpasninger af Linux/m68k-kernen, såsom Q40/Q60 og Sun 3.
Hvis du har lyst til at hjælpe, så vedligeholder vi TODO-lister på Debians wiki vedrørende Debian/m68k-systemet og tilpasningen af Debian-installer til m68k-arkitekturen.
Debian/68k autoopbygningssystemet indeholder ajourførte oplysninger om tilpasningsarbejdet. Hvis man har spørgsmål og/eller problemer i forbindelse med autoopbygningssystemet kontaktes debian-68k@lists.debian.org med "[buildd]" som emnelinje.
Her er en liste over folk der arbejder på Debian/m68k-projektet. Den inkluderer nogle betydningsfulde bidragsydere som har "gået videre" til andre ting. Giv mig besked hvis dit navn mangler på listen!
Projektets postliste er debian-68k@lists.debian.org. Tegn abonnement ved at sende en e-mail med ordet "subscribe" som emne til debian-68k-request@lists.debian.org, eller anvend postlistewebsiden. Du kan også kigge og søge i listearkivet.
Postlisten for m68k-tilpasserne var tidligere på adressen m68k-build@nocrew.org. Den var også kontaktadresse vedr. autobuild-systemet til m68k. Dog foretrækkes det i dag, når man ønsker at kontakte m68k-tilpasserne, at anvende postlisten debian-68k@lists.debian.org med [buildd] som emne.
Send kommentarer vedrørende disse websider til postlisten Debian/m68k.